Klimaændringer og bæredygtighed bliver i stigende grad et centralt element i kommerciel beslutningstagning.
I juni 2019 vedtog det britiske parlament lovgivning, der kræver, at regeringen reducerer Storbritanniens nettoemissioner af drivhusgasser med 100 % i forhold til 1990-niveauerne inden 2050. At opnå dette vil gøre Storbritannien til en “netto nul”-udleder – hvilket betyder, at der er en balance mellem mængden af drivhusgasemissioner, der produceres, og den mængde, der fjernes fra atmosfæren.
I april 2021 hævede den britiske premierminister barren for at sætte et endnu mere ambitiøst nyt klimamål – med målet om en reduktion på mindst 68 % i drivhusgasemissionerne inden udgangen af indeværende årti (2029).
Virksomheder bliver bedt om at forpligte sig til bæredygtige initiativer såsom at underskrive FN’s rammekonvention om klimaændringer Race to Zero og at indarbejde COP26-overvejelser i deres strategiske planer for 2021.
En nøglekomponent til at nå sådanne mål er at integrere miljø- og klimaoverholdelsesmål i hele en organisations forsyningskæde. Dette styrker ikke kun overholdelse af miljø- og klimaforandringer, men mindsker også enhver økonomisk og omdømmemæssig risiko.
Det er ikke kun lovgivningsmæssigt pres, der sætter dette fast på dagsordenen. Forbrugernes holdning til virksomhedernes miljøpåvirkning bliver hårdere. Næsten en tredjedel af forbrugerne hævder at være holdt op med at købe visse mærker på grund af bekymringer om bæredygtighed.
Forbrugerne vil gerne træffe mere bæredygtige valg, men manglende information om miljøpåvirkning nævnes som en væsentlig hindring for at gøre det. De 3 bedste praksisser, som forbrugerne værdsætter, er affaldsreduktion, bæredygtig emballage og reduktion af kulstoffodaftryk.
Omfanget af udfordringen kan virke overvældende, men lagerstyring har uden tvivl en rolle at spille.
Suboptimal lagerstyring skaber spild. For meget lager betyder usolgte varer – dvs. spildte råmaterialer, spildt energi brugt til udvinding og transport, spildt opbevaring og spildt bortskaffelse. For lidt lager fører til panikombestilling, unødvendig transport og yderligere emballagespild.
Lageroptimering har en positiv indvirkning på bæredygtigheden. Som vi sagde i Sense and Sustainability, hjælper det at have et fast greb om efterspørgselsplanlægning og prognoser organisationer med at minimere overlager- og underlagersituationer – som begge skaber ressourcespild. Nøjagtige prognoser sikrer optimalt indkøb af råvarer og minimerer unødvendige transportomkostninger – begge dele skader en virksomheds CO2-fodaftryk.
Med de rigtige data er det muligt at gå endnu længere. Selv de mest trivielle produkter har en eller anden form for indvirkning på miljøet. Noget af dette er inden for planlæggernes og indkøbernes kontrol – f.eks. kan valg af en lokal leverandør reducere CO2-udledningen fra transport.
Ved at inkorporere oplysninger om hvert produkts miljøpåvirkning er det muligt at indarbejde miljø- og bæredygtighedsbeslutninger i lageroptimering.
AGR-kunder bruger allerede deres lagerdata til at optimere rentabilitet, effektivitet og forbedrede serviceniveauer. De samme avancerede analytiske og prognosemæssige funktioner kan inkorporere yderligere faktorer og gøre det muligt for engros-, distributions- og detailvirksomheder at gøre lageroptimering til et vigtigt element i deres egen Net Zero-indsats.
